Evangelisk forkyndelse | Bibelkundskab | Troens liv
En far gav to sønner
Forfatter : Johannes Møllehave
1. En far gav to sønner
det selvsamme job.
Den ene sa’ ja,
men gav senere op.
2. Den anden forstod,
hvor besværligt det lød.
Så han sa’ et nej,
som han siden fortrød.
3. Det rejser et spørgsmål,
og hvad er dit svar?
Hvem af sønnerne
mener du adlød sin far?
4. En tilhører svared’
(skønt kinden blev rød):
”Det gjorde vel han,
som sa’ nej og fortrød.”
5. Historien handler
om dig og om mig,
som gerne si’r ja,
men som mener et nej.
6. Men bag ved fortællerens
drillende ord,
er der antydet no’ed
om en tredje slags bror.
7. Det’ ham som sa’ ja
til at lyde sin far,
var lydig til døden
og korset han bar.
8. Han sa’ ja, og selv bødlerne
hørte hans bøn.
Nu afhænger alt
af den lydige søn.
Johannes Møllehave