Evangelisk forkyndelse  |  Bibelkundskab  |  Troens liv

Gå bort og synd ej mere


Forfatter :  Line Nielsen



1. "Gå bort og synd ej mere
jeg har tilgivet dig."
Hun hastigt løfter blikket
"Var det mon sagt til mig?"
Hun havde tænkt på døden,
den havde syntes så nær:
Som sten der kom
og blev til dom
over hende - fortjent,
for hun havde ikke levet pænt...
Men så en stemme fik hun kær.

2. "Gå bort og synd ej mere
jeg har tilgivet dig."
Det rørte hendes hjerte:
"Ham, Jesus, elsker mig!"
De skriftkloge de havde nu
grebet hende i hor.
Med vrede trak
de hende væk
bragte frem for hans fod
- og til ham de dommen overlod.
Og hun hans stemme fik så kær.

3. "Gå bort og synd ej mere
jeg har tilgivet dig."
Hun havde ikke ventet
de ord fra ham til sig.
"Hvad siger du?" de spurgte,
og han sig bøjede ned.
Han skrev i sand,
og alle mand
gik så væk én og én,
glemt var alle deres tunge sten.
Hun fik sin frelser meget kær.

4. "Gå bort og synd ej mere
jeg har tilgivet dig."
Hun så nu på sin frelser:
"Han ej fordømmer mig."
Det var som at få livet
- at blive født på ny!
Hun var så glad!
Hun ham tilbad!
Hendes hjerte, det slog
al hans kærlighed hun glad modtog.
Han var for hende evigt kær.