En gang dansede jeg i tusinder af snefnug
Og min hjerne fatter ikke, at alle er forskellige
Det virker intelligent

En dag var der kuk i min mors medicin og krop
Ingen menneskehjerne formår at regulere – uden bivirkninger
Hvilket design, da hendes krop virkede

En nat græd jeg, da døden havde taget min far
Alligevel fyldtes mit hjerte med håb
Hvilken Herre over liv og død

En morgen mødte jeg ham – i en bog
Samtidig var det forunderligt nærværende og levende
Jeg må tro på ham, som er større end mig

En gang, en dag, en nat, en morgen
Utallige møder med det – og med ham, som ikke rummes af min hjerne
Men hvor mit hjerte gribes af troen: Han er lige her!

Line Nielsen
5. januar 2021