Alene

Kære webkirkeven

For år tilbage havde jeg en hel sommer med lys sol og varme, mens mit indre føltes iskoldt og helt alene. Når jeg gik rundt i byen, var jeg omgivet af mennesker, både lokale og turister, som spiste og hyggede sig, lå og solede sig på torvet, gik rundt i små og store grupper og så ud til at have det godt. Men mange af dem var fælles om noget. Og jeg følte mig udenfor og alene. Sådan oplevede jeg det hele den sommer, også selv om jeg faktisk indimellem var sammen med andre mennesker. På samme måde kan mange have det i hverdagen, ikke kun i en enkelt sommer, men i lange perioder af livet. Og det kan være virkelig svære tider at komme igennem.

Vi læser i bibelen, at Jesus ofte var omgivet af mange mennesker, men der står også, at han trak sig tilbage i bøn til sin far i nattens stille timer. Jeg forestiller mig, at det må have været en ensom opgave for ham at skulle udføre en mission blandt mennesker, der slet ikke forstod ham og i bedste fald misforstod ham. At være i denne verden som Guds søn, med al den viden og kraft, og alligevel være bundet til en sådan ensom opgave, har næppe været let, når Jesus også var et menneske som os. Men det åbner et håbefuldt perspektiv: at Gud selv kender mine følelser af ensomhed og gennem Ånden kan komme mig til hjælp. En hjælp, der kan nå os på mange forskellige måder. Dengang vi læser om, at Jesus fandt Sakæus oppe i et træ, har den rige tolder sikkert følt sig meget alene. For toldere var nemlig forhadte mennesker. Men da Jesus stoppede op ved hans træ, så han det ensomme hjerte, og Sakæus oplevede nok for første gang i lang tid at blive set og hørt. Ellers havde han næppe reageret så dramatisk. Læs selv historien i bibelen!

Vi kan jo ikke rigtig se hinanden her i webkirke. Men vi ved, at der er mange af jer derude, som også føler jer ensomme og måske ikke har mulighed for at være en del af et fysisk kirkefællesskab. Vi modtager nemlig rigtig mange ønsker om forbøn fra jer. Noget vi tydeligt kan mærke ofte bunder i et dybt ønske om at blive set og hørt af den Almægtige. Heldigvis siger bibelen også, at bøn er vigtig, og at forbøn har stor betydning. På den måde knytter vi vores store menneskelige behov sammen med himmelsk kraft, selv om vi ikke har fået løfte om, at alt gives os som gaver til juleaften. Men Gud lytter, og han vil tale til dig – på sin måde og på den måde, du har brug for!

I webkirke er vi faktisk sammen foran en skærm, omkring et budskab, omkring en tro. Vi holder på den måde hinandens hånd i en virtuel, online verden. Det er da en spændende tanke…

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold