Droner i skyen

Kære ven

For fem år siden syntes vi, at droner var sådan lidt smarte og spændende at kigge på. Men det er altså ikke helt det samme længere. Jo, hvis vi er helt sikre på, at det bare er en hobbydrone, der lige skal tage et flot billede af haven, båden eller ferien, så er det fint nok. Men hvis man ligger lidt letpåklædt på stranden og prøver at slappe af, så er det straks sværere at være begejstret.

Militære droner har nemlig ændret vores syn på de små, edderkoplignende tingester, der suser rundt over hovederne på os. Nu hører vi om lukkede lufthavne og andre steder, der bliver sat ud af spil, og det skaber utryghed for os – og desværre varsler det også død og ødelæggelse for mange andre.Og så er der ordet “dronesafari” – det er desværre blevet en del af vores ordforråd. Og det handler desværre ikke om en hyggelig fototur i skoven!

Vi kan alle føle os lidt utilpasse, når nogen kigger ned på vores liv fra oven. Især når vi fornemmer, at der er en usund interesse i, hvordan vi har det, eller måske endda en skjult hensigt om at skade os. Så trækker vi gardinerne for – vi vil jo ikke have, at nogen snager i vores liv. Men den her mekanisme gælder desværre også, når det kommer til det åndelige. Mange ser på Gud som en slags drone i himlen, der overvåger alt, hvad vi laver, og bare venter på at samle beviser mod os. En Gud, der anklager os og vil have os ned med nakken, fordi vi jo ikke altid føler os som “Guds bedste børn”.

Men heldigvis er det slet ikke sådan, Gud er. Bibelen – og mange menneskers egne erfaringer – tegner et helt andet billede. Gud minder mere om en mor eller far, der går i panik, hvis deres lille barn pludselig er væk i børnehaven. Eller en forælder, der skynder sig hen for at trøste, når barnet falder på cyklen.

Tænk bare på historien om den fortabte søn: en far, der står og spejder langt ud i horisonten. Måske lidt som en drone, der leder efter sin søn, bare for at få øje på det mindste tegn på, at han er på vej hjem. En længsel. En glæde. En fest.

Og det er lige præcis sådan en Gud, vi i webkirke gerne vil fortælle om. En Gud, der også i 2026 længes efter at omfavne dig, trøste dig og vise dig vejen til tro. Guds “drone” i himlen er ikke der for at overvåge dig – den er som en chat besked, der spørger: “Vil du nok ikke komme hjem, så vi kan holde en fest i mit hus?”

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold