Forventningens glæde

Kære webkirkeven

Min datter er lige nu på bilferie sydpå med nogle venner. Det har de set frem til længe, og nu sker det endelig. Men når man ser lidt nærmere på det, er forventningens glæde tit så stor, at det næsten ikke kan indfries i virkeligheden. Sådan kender vi det alle sammen. Når vi er unge, drømmer vi om en kæreste. Måske ser vi også frem til at stifte familie og få børn. Det hele kan virke utrolig spændende, men ender ofte som “fars fede ferie”. Og alligevel ville hverdagen blive trist og grå uden de gode forventninger. Det er jo netop det, der holder os i gang og giver os energi, at vi kan se frem mod noget godt.

Som troende kristen ser jeg også frem mod det, der ligger foran. Paulus beskrev det som at løbe et sportsløb og gå efter at vinde præmien. Kristne ser ofte frem mod den verden, der kaldes “Guds rige”. Men hvordan bliver det egentlig? Nogle har det omvendt, hvor fremtiden virker skræmmende, og tanken om at skulle stå til regnskab for sit liv føles helt uoverskuelig. Skal vi så desperat prøve at fremkalde en god følelse, bare fordi vi er oplært til at glæde os til himmelen? Hvad er det, der giver dig noget at se frem til? Har vi grund til at tro, at forventningens glæde er mindre end det, vi en gang er lovet, at vi skal opleve? Det er der nok ingen, der ved. Men hvis man tror på det, bibelen fortæller om himmelen, så står der, at Gud har forberedt ting til os, som hverken øje kunne se eller ørene kunne høre. Med andre ord bliver det så fantastisk, at forventningens glæde næsten virker bleg i forhold til den genskabelse af Paradis, vi er lovet. Hvordan det bliver, må jeg bare vente og se. Men jeg ønsker virkelig at opleve det. Det håber jeg også, du gør!

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold