Gammeldaws gaming

I flere år har vi efterhånden mødt Priskilla og Daniel her på Webkirke, hvor de spiller sjove bræt- og selskabsspil, som vi gjorde det som børn. Men spiller de også, når de ikke er her på Webkirke?

Daniel, I virker meget entusiastiske over at spille almindelige fysiske spil. Er det ikke kun noget for børn?

Jo, det er det faktisk! Men jeg tror, at selv som 80-årig har man et barn inde i sig, og dette indre barn er det, mange udsulter det meste af livet. At kunne lege og deltage i noget, der stimulerer det enkle sammen med andre, tror jeg virkelig er en vigtig ingrediens for et godt liv.

Hvad med dig, Priskilla, er du kun med som modpart, når I spiller sammen?

Nej, jeg synes også, at det at spille er noget, der skaber en større social dynamik sammen med andre, derfor er det ikke kun med Daniel, at jeg spiller. Det kan være mine brødre, venner eller bekendte. Når man spiller, er man jo ikke bare altid den samme modspiller. Nogle gange vinder den ene, andre gange den anden. Så alle, der er med, deltager på lige linje, selv om ikke alle vinder spillet.

Hvad er der ved gammeldags fysiske spil, når der nu er så mange computerspil?

Computerspil kan også sagtens være sjove og kan udvikle ens sans for strategi og hurtighed. Men de fysiske spil kan noget helt særligt, da de er afhængige af at sidde fysisk sammen med nogle andre. Det skaber en dynamik, en latter og sociale bånd, der binder os mennesker sammen og gør, at man kan se tilbage på en rigtig god tid sammen. Måske kunne man tage et fysisk spil med til forskellige datingarrangementer, for spil samler mennesker!

Ofte kender vi som voksne kun nogle få spil. Har I selv mange spil?

Prøv at kigge i den store kasse under sofaen! Altså, den plads, man ellers har til puder og tæpper. Der ligger en stor mængde spil, som vi kan trække frem ved forskellige anledninger. Livet er for kort til kun at spille Ludo eller Uno kort. Der findes et hav af spil derude, og selvom det kan se komplekst ud på æsken, kan det være udfordrende at lære nogle nye spil at kende eller holde styr på spillets regler. Det er jo kun med til at holde hjernen – også den sociale hjerne – i god stand.

Vi vil gerne opfordre til at prøve nogle spil, man ikke kender, invitere nogle venner eller familie på besøg og foreslå en omgang spil. Nogle vil måske ikke være helt med på idéen, men selv den mest stille farfar vil nok hurtigt blive fanget af spillet. Når vi sidder på Webkirke og spiller, er det for at stimulere andre til en aktivitet, som skaber bånd, styrker sociale relationer, gør festen til en leg og styrker samtalen mellem os som mennesker. Man behøver ikke tage alting så alvorligt, bare fordi man er blevet voksen. Legebarnet findes i os alle. Så det er bare med at gå i gang!