Henrik Jørgensen, du er et velkendt ansigt på Webkirke og har været med i projektet helt fra begyndelsen. Hvordan oplevede du overgangen til en digital platform, da kirkerne måtte lukke under Corona? Hvilke udfordringer og muligheder så du i den proces?
Covid-19 kom som en total overraskelse for de fleste af os, og vi var fuldstændig uforberedte på, at hele landet blev lukket ned fra den ene dag til den anden. For det kirkelige fællesskab, som bygger på det fysiske møde, var det en enorm udfordring. Hvordan skaber man fællesskab, når man ikke kan mødes ansigt til ansigt, se hinanden i øjnene og mærke hinandens nærvær? Man må gøre det næstbedste. Jeg husker tydeligt, da jeg blev ringet op og der blev sagt: “Vi skal skabe et kirkeligt fællesskab på internettet – vil du være med?” Selvom jeg ikke helt vidste, hvad det indebar, lød det som en god idé, og jeg sagde ja. Udfordringerne var mange. De praktiske ting som udstyr og studie blev heldigvis løst med hjælp fra nogle unge mennesker. Men den største udfordring var, hvordan vi kunne formidle et budskab gennem et kamera, så det føltes nærværende for dem, der sad bag skærmen. Vi var nybegyndere og måtte lære ved at gøre. Det krævede, at vi hurtigt tilpassede os en ny virkelighed og fandt måder at skabe et digitalt fællesskab, der kunne give mening for mennesker i en tid, hvor fysisk samvær ikke var muligt.
Hvorfor mener du, at Bibelen stadig er relevant i 2025? Hvordan kan dens budskaber tale ind i vores moderne tid?
Jeg mener, at Bibelen er yderst relevant, fordi den formidler universelle værdier, der altid vil være aktuelle. Den fortæller en større historie om Gud og Guds rige og præsenterer enkle, men dybtgående værdier, som vender vores måde at tænke på fuldstændigt på hovedet. Kærlighed til Gud og næsten, udtrykt gennem barmhjertighed, nåde og tilgivelse, er værdier, vi sjældent hører om i nyhederne eller ser på sociale medier. Disse værdier handler om “at være” frem for “at gøre” eller “præstere”. Bibelen minder os om, at vi som mennesker er elskede og værdsatte – vi er Guds børn. Det er et budskab, der taler direkte ind i en tid, hvor mange føler sig pressede og utilstrækkelige.
Hvordan har din rejse været med at lære og omfavne de digitale teknologier? Hvad har det betydet for din måde at dele tro og budskaber på?
Jeg er jo fra en generation, der har måttet lære at leve med den digitale verden som et nødvendigt onde. Det bliver aldrig min bedste ven, men jeg må anerkende de store muligheder, teknologien giver. En af de største udfordringer ved Webkirke er, at vi ikke ved, hvem der sidder på den anden side af skærmen. I en fysisk kirke kender man sine “sognebørn” og kan tale direkte til dem. På Webkirke må vi være meget bevidste om vores sprog og udtryk, fordi vi taler til en bred og ukendt målgruppe. Vi kan ikke bruge internt kirkeligt sprog eller floskler, som kun en lille gruppe forstår. Det kræver, at vi formidler vores budskaber på en måde, der er tilgængelig for alle – også dem, der ikke har nogen erfaring med kirke eller tro.
Du taler ofte om “billedet af Gud”. Kan du uddybe, hvad det betyder for dig, og hvordan det kan inspirere andre?
For mig handler mit billede af Gud om, hvordan jeg forholder mig til det, der er større end mig selv. Er der en kraft, der vil mig det godt, eller skal jeg være på vagt? Bibelen fortæller mig, at Gud er en personlig Gud, der vil livet og vil mig. Jeg finder stor trøst i tanken om, at Gud er for mig og ikke imod mig. Som afdøde Peter Bastian så smukt udtrykte det: Vi er “altid allerede elsket”. Det er en sandhed, jeg kan hvile i, og som jeg håber kan inspirere andre til at finde ro og tryghed i deres tro.
Hvad mener du Webkirke kan tilbyde, som de traditionelle, fysiske kirker kan have svært ved?
Webkirke har nogle unikke styrker, som de fysiske kirker ikke altid kan matche. For det første er der ingen “kirkeskæl” på nettet. Alle kan være med, uanset baggrund, og man behøver ikke at tilhøre et bestemt fællesskab. Vi beskriver ofte Webkirken som “grænseløs” – på den gode måde. Internettet fjerner mange af de barrierer og fordomme, der kan eksistere i en fysisk kirke. Webkirke er et ægte tværkirkeligt fællesskab, hvor vi møder mennesker, der måske aldrig ville sætte deres fod i en traditionel kirke. For nogle har den almindelige kirkegang været en dårlig eller intetsigende oplevelse, men på Webkirke finder de et rum, hvor de kan udforske troen på deres egne præmisser.
Det overrasker mig stadig, hvor mange der følger Webkirke.dk, og hvor forskellige deres baggrunde er. Vi har seere fra hele Danmark og fra steder over hele verden. Det viser, at den digitale kirke kan nå mennesker på en måde, som de fysiske kirker ofte har svært ved. Jeg håber, at Webkirke vil fortsætte med at være en relevant platform i mange år fremover.