Helbredelse, Guds nærvær og ensomhed

Martin Bergsøe, du er jo en del af webkirkens forbønsteam lige nu. Kan du ikke kort fortælle, hvad du oplever som de største behov hos dem, der skriver ind til jer?

Der er virkelig stor variation i, hvad folk ønsker forbøn for, men der er alligevel tre ting, der ofte går igen: Bøn om helbredelse, ønsket om at mærke Guds nærvær og bøn om at komme ud af ensomhed.

Tror du virkelig det hjælper at bede for hinanden?

Jeg tror ikke bare på det – jeg ved det! Jeg har efterhånden oplevet SÅ mange bønnesvar i mit liv. Det er ikke altid, de kommer på den måde, man selv havde håbet, men med tiden opdager man, at Gud har ledt én på en måde, man måske slet ikke kunne se lige dér i øjeblikket.

Hvis Gud ikke svarer som vi ønsker, hvordan skal vi forholde os til det?

Ja, det gør det. Det hjælper både den, der beder, og den, der bliver bedt for. Jesus siger jo “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for” (Matt. 7,7-8). Gud er Skaberen, og vi er hans skabning. Han er pottemageren, og vi er leret. Paulus skriver om Gud: “Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje!” (Rom. 11,33). Ved Bethesda Dam lå der mange syge og lamme, men kun én blev helbredt. Hvorfor? Det ved kun Gud. Stol på ham – han ved, hvad der er bedst for os. “Intet kan skille os fra Guds kærlighed” (Rom. 8.39).

Hvad kan bøn egentlig gøre for os mennesker?

Jeg tror virkelig på, at bøn bringer os tættere på Gud – og der er ikke noget, der er vigtigere end det. Gud bliver glad, når vi taler med ham og tager os tid til at lytte. Bøn er liv. Uden bøn er der bare tomhed! Det er vores forbindelse til himlen og til ham, der har skabt os og elsker os. Men nogle gange kan det være svært at mærke hans nærvær, især når det ikke sker på den måde eller i det tempo, vi havde håbet på.