Ingenting

Kære webkirkeven

Ingenting. Det er lidt ligesom det, vi læser på Bibelens første side: “alt var tomt og øde”. En tanke, der kan skræmme livet af mange. For hvis man selv er “ingenting”, er man jo død.

Men “ingenting” kan også være noget positivt. En efterårsdag satte jeg mig på bænken i haven med min morgenkaffe og kiggede op på skyerne, der drev forbi. “Hvor kommer de fra, og hvor sejler de hen?” tænkte jeg. Der var en helt særlig ro i bare at lade blikket hvile på den blå himmel og følge skyerne, mens de langsomt gled forbi.

De var som nogle flygtige gæster, der mindede mig om: “Du behøver ikke altid at lave så meget hele tiden. Vi sejler bare forbi dig til ingen nytte.”

Vi har lært i kirken, at vores liv hele tiden skal være “nyttigt” – helst nyttigt for andre. Men hvis du læser i Bibelen, opdager du også, at Jesus tit var optaget af “ingenting”. Det betyder selvfølgelig ikke hjernedød stilstand, men øjeblikke, hvor man ikke stresser rundt for at løse opgaver eller være noget for andre. Øjeblikke, hvor man bare passer på sit mentale helbred, reflekterer eller beder.

Har du prøvet “ingenting”? Det er lidt ligesom at sætte mobilen til opladning. Man får ny energi og nogle gange også et nyt klarsyn.

Prøv at kigge op på skyerne, og lad dit liv blive grebet af “ingenting” lidt oftere!

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold