Livsmod

Kære ven.

Jeg bliver gang på gang imponeret over naturens kraft. Græsset vokser, træer og buske står frodige og grønne – men det, der virkelig rørte mig, var denne store kastanje. Den blev fældet for tre år siden og har siden ligget henslængt på en mark. Alligevel har den nu besluttet sig for at skyde nye skud! Det er som en hyldest til livet og en påmindelse om den ukuelige kamp for overlevelse, som vi måske ikke altid lægger mærke til – som når mælkebøtterne helt uønsket pludselig dukker op i græsplænen.

Denne kastanjes livsmod minder mig om, hvordan mange mennesker har det. Når man står i en situation, hvor alt føles håbløst – hvor sygdom, ensomhed eller modløshed truer med at kvæle livsgnisten – så kan det være den mindste ting, der tænder håbet igen. Det kan være en ven, der siger noget, der rammer lige i hjertet. Det kan være en tekst, du læser, noget, du ser i en udsendelse her på Webkirke, eller måske noget, du hører på radioen eller YouTube.

Fælles for de øjeblikke er, at midt i det, der føles som døende bark, springer håbets grønne blade frem. Og det minder os om, at livet – selv når det ser allermest skrøbeligt ud – stadig kan finde en vej. Når man er langt nede mentalt, kan det føles som om, man bare venter på, at nogen eller noget skal komme og hjælpe. Men har du nogensinde tænkt på, at det måske er dig, der kan være den kraft, der giver livsmod til en anden? Måske er det lige præcis dig, de venter på! Vi undervurderer ofte, hvor meget vores egne ord og handlinger betyder, men de kan faktisk gøre en kæmpe forskel i et andet menneskes liv. Så næste gang du ringer til nogen, skriver en besked eller mødes med dem, så husk, at dit nærvær og dit livsmod måske er præcis det, de har brug for!

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold