
Hvorfor prøver du ikke bare selv? Du har jo en telefon – og måske en hyggelig have eller en flot væg derhjemme? Du læser sikkert også i Bibelen og får noget ud af det, du læser. Men måske har du ikke tænkt over, at det, der inspirerer dig, også kunne inspirere andre?
Det var faktisk sådan, Dagens Bibelord startede. Det er en service, vi har her på Webkirke, som vi tidligere har fortalt om. Og nu vil vi gerne udfordre dig til at være med! Det her er ikke kun for eksperter – tværtimod. Det er for alle, der har lyst til at læse en bibeltekst og dele nogle få tanker med andre. Du optager det på din egen telefonen og sender den lille video til os, så kan vi sørge for at dele den med os andre.
Hvad siger du? Hvis du er en troende kristen i Danmark – uanset hvilken kirke du hører til – og har noget på hjerte omkring en bibeltekst, som du gerne vil dele, så skriv til os. Vi skal nok hjælpe dig i gang!