Man vænner sig til det

Flemming Pedersen, vi ser dig ofte på webkirkes gudstjenester. Vil du kort fortælle seere, som endnu ikke kender dig, hvem du er, og hvordan din livsrejse har været?

Selvfølgelig! Jeg blev født og voksede op i en familie, hvor mine forældre var nyomvendte kristne. Det betød, at vi børn var med på en trosrejse, hvor der var stort engagement og en levende tro i hjemmet. Jeg oplevede tidligt et kald til selv at engagere mig i Adventistkirken, både i spejder- og ungdomsarbejdet og i det daglige menighedsliv. Selvom jeg først tog en anden uddannelse, følte jeg Guds ledelse den dag, John Pedersen, som dengang var formand for kirken, foreslog jeg skulle blive præst. Og det  har siden været en fantastisk rejse med Gud og kirkeliv.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i digitale udsendelser, når du ikke er vokset op med den digitale verden og måske hellere vil prædike i en kirke?

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle forkynde via elektroniske medier, sådan som jeg gør nu. Det skyldes nok mest, at jeg har rødder i en mere analog tidsalder. Og så har jeg altid brændt for at udbrede evangeliet, men coronatiden for år tilbage gjorde det vanskeligt at forkynde for mennesker i en større forsamling. Men nød lærer os at gå nye veje. Først virkede det meget grænseoverskridende at tale til et kamera, men det blev hurtigt en ny hverdag. I dag kan jeg forholde mig til kameraet, næsten som om der står et menneske foran mig, og jeg forsøger først og fremmest at formidle til det ene menneske, der sidder bag skærmen. Vi er jo et stort digitalt fællesskab, men samtidig adskilt fysisk. Det er noget andet end at stå i en kirke, men man vænner sig til det.

Hvad er det så, der ligger dig på sinde, når vi jævnligt ser dig forkynde på Webkirke?

Jeg ønsker at inspirere seerne til selv at læse i Bibelen og tale med Gud i bøn. Mit håb er at formidle oplevelsen af Gud og Jesus som levende realiteter. Jeg synes, den digitale verden er spændende med alle de muligheder, vi har gennem vores skærme. Jeg bliver aldrig den helt store skærmtrold, men så længe der er mulighed for at formidle Guds ord og bede for og med mennesker, er jeg frisk på at bruge hvilket som helst medie. Jeg tror, min største tvivl er tvivlen på mig selv. Gud har altid været en del af mit liv, men tvivlen opstår, når jeg ikke altid formår alt i mit liv, som jeg gerne vil. Jeg kæmper tit med at være helhjertet i mit forhold til Gud, og det oplever jeg, at mange gør, når jeg taler med mennesker. Men evangeliet består jo i, at Jesus har formået alt det, vi selv ikke kan, og tilbyder det som en gave til os. Hvad kan være bedre nyheder at formidle?