Nr. …. 20 i køen

Kære webkirkeven

Vi kender det alle, når vi ringer til en virksomhed eller myndighed med telefonkø. I virkeligheden er det jo en lettelse ikke bare at hænge i røret uden at ane, om alle er gået på ferie, eller ingen gider tale med én.

Forleden kontaktede jeg en offentlig instans i forbindelse med en sag, og en venlig stemme guidede mig først gennem en knappeleg, hvor jeg skulle give samtykke til at blive optaget til videre analyse, svare på et par opfølgende spørgsmål for derefter at blive stillet videre tre gange, inden jeg ramte den rigtige funktion. Her kan man hurtigt miste modet, for hvad gør man, hvis den mulighed, man har brug for, slet ikke findes i menuen? Da jeg tålmodigt havde trykket mig igennem de fleste menuer, fortalte igen en venlig dame mig: “Vent venligst. Du er nr. …” (og her fulgte så en lille nervepirrende pause) “… 1 i køen!” Mit blodtryk faldt øjeblikkeligt, og jeg blev helt euforisk over at være den første, der fik fat i dem efter morgenkaffen. Og på et øjeblik tog så en helt levende mand telefonen! Endelig kunne jeg aflevere mit budskab og få hjælp til min sag.

Indrøm det. Du har selv prøvet dette – med varierende held og blodtryk. Men denne lille hverdagsbegivenhed fik mig til at tænke på, hvordan jeg har det med at bede til Gud. Dette er jo også en form for kommunikation. En samtale. Et opkald. Når der er noget større end de offentlige myndigheder, vi ønsker i tale, kontakter vi ofte Gud selv. Men hvad med den himmelske telefonkø? Hvilket nummer er jeg i rækken? Jeg er jo kun lille mig, og der er jo så mange andre store personligheder, der sikkert burde komme først i køen. Har Gud virkelig tid til mig og mit trivielle liv? Og hvad hvis jeg forsøger alle menuens muligheder, men alligevel synes at hænge i en uendelig kø uden nogen, der tager sig af min sag?

Heldigvis viser Gud sig selv igennem bibelen: hvem han er, hvad han vil, og hvilke muligheder han har for at hjælpe os. Problemet er mere, at vi som mennesker er skeptiske og har svært ved at tro de enkle ord, der står om Gud: at han lytter til dig; at han ønsker dig så meget, at det var værd at lide og dø; at ikke en spurv falder til jorden uden hans viden; at han elsker dig og gerne vil, at du skal tale til ham. Men samtidig, at han ikke kan vise sig for dig, uden at vi forgår i det stærke lys; at han ikke agerer som julemanden eller en tryllekunstner, men at han har stor omsorg for os mennesker, mit eget lille liv inkluderet.

Dette vælger jeg at tro på. Dette vælger jeg at hvile i. Dette vælger jeg at regne med, mens jeg lever livet forlæns og ser Guds ledelse i bagspejlet. Der er ingen telefonkø hos Gud. Du er altid nummer 1 i køen. Og skulle du have brug for den direkte røde linje, er han også der!

Prøv det selv!

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold