Overvældet af forbøn

Kære ven

Tror du på Gud? Tror du på, at der findes højere magter? Tror du, at der er nogen, der kan høre dine tanker? Hvis dit svar er “ja”, så melder det næste spørgsmål sig: Har disse kræfter uden for dig selv nogen som helst interesse i dit liv? Og ønsker de, at dit liv skal være så godt som muligt?

Som mennesker oplever vi Gud på mange forskellige måder. Gud viser sig gennem forskellige kanaler og manifestationer. Og heldigvis har vi også vidnesbyrd fra mennesker, der beskriver, hvordan Gud engang var blandt os her på jorden. Det er netop det, Bibelen handler om. Hvis Gud var en tryllekunstner, kunne vi måske bede om alle mulige goder og tjenester – og hvis vi råbte ekstra højt eller var 100 mennesker, der råbte i kor, ville vi måske få vedkommendes opmærksomhed.

Men sådan fungerer forbøn ikke.

Jeg bliver ofte overvældet af alle jer, der skriver ind til Webkirke og vores bedegruppe. Rigtig mange af jer deler, at I føler jer ensomme, kæmper med troen, har udfordringer i ægteskabet eller står i svære situationer med job, afhængigheder, konflikter blandt venner og familie. Nogle af jer ønsker at være anonyme mens andre beder om bekræftelse på mail. Det er tydeligt, at der er et stort behov for at dele disse ting og løfte dem op i bøn sammen med andre. Det kom faktisk lidt bag på os, hvor mange der har henvendt sig til os om forbøn, men vi tager hvert eneste forbønønske seriøst og deler dem trofast med vores bedegruppe. Gruppen består af troende fra forskellige kirkelige baggrunde, som alle ønsker at støtte jer i bøn. 

Bibelen opfordrer os til at bede – og til at bede for hinanden. Selv Jesus bad for Peter, og vi er lovet, at Guds Ånd går i forbøn for os i Himlen. Det kan måske virke mærkeligt eller svært at tro på, men hvis Gud selv opmuntrer os til at bede, må der være noget om det. Måske hjælper bøn mere, end vi tror. Det handler nok ikke om, at Gud har brug for et høreapparat, men om, at vi sammen kan åbne vores hjerter mod Himlen og dele det svære med hinanden. Deri ligger der en styrke og en trøst, som vi ofte kan mærke på individuelt vis.

Får vi altid det, vi beder om? Både ja og nej. Nogle gange kommer svaret fra en helt uventet kant, og andre gange sker det ikke, som vi havde håbet. Men det at dele vores bønner og bekymringer med andre kan i sig selv være en hjælp og en støtte. Hvis vi skal tro på det, vi læser i Bibelen, ønsker Gud et personligt forhold til os. Han ønsker, at vi deler både glæder og sorger med Ham, og at vi åbner vores hjerter for en kraft uden for os selv – en kraft, vi ikke kan kontrollere, men en Gud som elsker os ubetinget, fordi vi er skabt i Hans billede. Kan vi egentlig ønske os mere?

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold