Rettidig omhu

Kære ven.

Det er svært at overse den stigende interesse for Grønland. Rigsfællesskabet har eksisteret i generationer, men længe har det været et emne, der ikke fyldte meget i den offentlige debat. Nu er det pludselig rykket helt frem på dagsordenen.

Det får mig til at tænke på begrebet “rettidig omhu”. Hvorfor har vi ikke tidligere haft fokus på de spørgsmål, der nu presser sig på? Hvorfor har vi ikke investeret mere tid og ressourcer i at forstå og styrke relationerne? Og hvorfor virker det som om, nogle politikere udnytter debatten til egen fordel, uden at tage højde for, at resten af verden også følger med?

Det samme spørgsmål om rettidig omhu kan vi stille til os selv. I Bibelen fortæller Jesus en historie om nogle gæster til et bryllup, der løber tør for olie til deres lamper, fordi de ikke var forberedte. Pointen er klar: Guds rige er på vej, og det kræver, at vi handler nu, ikke senere. Hvorfor udsætter vi det vigtige? Hvorfor venter vi, til det er for sent at tage de skridt, vi godt ved, vi burde tage?

Hos Webkirke vil vi gerne opfordre dig til at tænke over, hvordan du lever dit liv i dag. Hvilke prioriteringer har du? Og hvordan kan du handle mere bevidst og målrettet i forhold til det, der virkelig betyder noget?

Det er aldrig for sent at søge Gud, bede om styrke og tage ansvar for de valg, der former din fremtid!

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold