Seere med 30 øjne

Steen Schibstad, du tilhører et fællesskab i Nykøbing Falster hvor I bruger webkirke på skærm i kirken. Hvad er baggrunden for dette?

Normalt har vi en præst eller en anden, der kommer og holder en prædiken for os. En gang om måneden har vi også det, vi kalder en “samtalegudstjeneste”. Men der er faktisk også dage, hvor vi slet ikke har nogen til at prædike, og så må vi jo finde på noget andet. Her er webkirke virkelig en god løsning. Gennem webkirke kan vi se og lytte til en prædiken, der er lavet direkte til os, der sidder og ser med. Når man streamer et møde fra en anden forsamling, er man jo bare en flue på væggen hos dem. Men i webkirke taler de direkte til os bag skærmen. Måske er det derfor, det fungerer så godt.

Synes du, det er fint, at det ofte er de samme talere, eller kunne du godt tænke dig mere variation?

Forkyndere er jo forskellige, og vi har nok alle sammen nogen, vi bedre kan lide at lytte til end andre. Personligt synes jeg ikke, det gør så meget, at det tit er de samme, der taler, så længe prædikenen er nærværende og rammer noget i hjertet. For mig er det indholdet, der betyder mest.

Når I ser webkirke sammen, ser I så kun prædikenen eller hele udsendelsen?

Hos os ser vi faktisk hele udsendelsen. Jeg er sikker på, at der er nogle, der vælger en tidligere udsendelse og kun ser prædikenen, så de selv kan synge salmer og læse en bibeltekst. Men jeg synes, programmet er så godt sammensat, at vi sagtens kan få en virkelig opbyggelig stund ved at se det hele.

Hvilke tanker har du om, hvordan udsendelsen kan blive endnu mere tilpasset en gruppe, der ser med?

Webkirke foregår jo på en skærm, og derfor får man ikke rigtig mulighed for at snakke sammen undervejs. Hos os har vi valgt altid lige at tage en snak bagefter. Vi deler de tanker, vi hver især har fået med os fra gudstjenesten, og det gør virkelig en forskel. Det hjælper os med at bearbejde budskabet sammen i fællesskabet, og vi kan gøre det endnu mere relevant ved at koble det til vores egne liv. Det fungerer supergodt, og jeg synes faktisk, det er en rigtig fin måde at bruge webkirke på, især når man ikke har en fysisk prædikant til stede.