
Kære webkirkeven
For nylig var jeg i Gatwick Lufthavn i England, og selvfølgelig tog jeg rullebåndet ud til gaten. Det går ikke stærkt, men man kommer da hele tiden fremad mod sin destination – medmindre man har så travlt, at man går på det. Over mig hang der et skilt, som fik mig til at tænke: Hvorfor i alverden skulle nogen vende sig om og gå baglæns på rullebåndet? Var det virkelig nødvendigt at skære det så meget ud i pap? Måske havde nogen bare glemt, hvilken vej de skulle. Da skiltet gled forbi, kom jeg i tanke om, at mange faktisk kunne bruge sådan et skilt i deres eget liv. “Sådan gjorde vi ikke i går” kan stå i vejen for de bedste nye idéer.
I religiøse sammenhænge er mange optaget af at se tilbage og længes efter en tid, de mener var bedre. Dem, der gik fremad i tiden, kalder man pionerer, men alligevel prøver man at genskabe den situation, de stod i for mange år siden, selv om de såkaldte pionerer også bevægede sig fremad. De gik altså ikke baglæns på rullebåndet.
Livet og verden bevæger sig faktisk ubønhørligt fremad. Derfor kan det være vigtigt at lægge mærke til skiltet, der opfordrer os til at vende blikket fremad i stedet for bagud mod det, der var. Ting ændrer sig med tiden. Holdninger ændrer sig, måden vi tilbeder på ændrer sig, og det, vi synes er vigtigt, ændrer sig — alt sammen, mens livets rullebånd bringer os mod destinationen.
Alt gammelt er ikke nødvendigvis godt. Alligevel søger mange den tid, som forsvandt, som var den bedre end i dag. Måske skulle vi se fremad og hellere forsøge at tilpasse vores rejse til de omgivelser, der ruller forbi os. Man kan selvfølgelig prøve at gå baglæns, men det ser besværligt ud – og man risikerer faktisk at støde ind i et eller andet. Se fremad mens du bevæger dig i livet!
Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold