Vi kender dig ikke

Når vi gør noget godt, vil vi gerne have, at andre lægger mærke til det. Ikke nødvendigvis for at få ros, men for at vide, at det, vi gjorde, faktisk gjorde en positiv forskel. Den mest meningsløse straf må være at skulle grave en grøft og så falde i den. Det, vi gør, skal gerne have en god effekt på dem omkring os.

Når vi laver webkirke til dig uge efter uge, gør vi det lidt i blinde. Vi ved jo ikke, hvem du er. Nogle af jer kommer ganske vist hen til os i forskellige sammenhænge og siger: “Vi så webkirke i går. Tak for de opmuntrende ord.” Det er dejligt at høre. Men de fleste af jer er anonyme, så vi aner ikke, om det gør en positiv forskel.

Alligevel bliver vi ved. Indimellem får vi en mail fra en af jer, der fortæller, hvordan webkirke har betydet noget. I de øjeblikke tænker vi: “Når det gælder for én, er der sikkert flere, der har det på samme måde.”

Alle de forbønsønsker, der lander i vores indbakke, viser, hvor meget der er brug for fællesskab og hjælp. Når I beder andre om forbøn, rækker I ud til Gud gennem andre mennesker. Nogle gange bliver vi overraskede over, hvor mange forbønsønsker vi får. Hvis du gerne vil have en bekræftelse, svarer vi dig personligt. Vi ved heller ikke altid, hvad forbønnen fører til, men vi gør det alligevel.

Der er så meget i livet, vi gør uden at vide, hvordan det ender. Det var også det, Jesus fortalte os, at vi skulle gøre: “Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig, eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?” (Mattæus kap. 25).

Bliv ved med at gøre det gode, også selvom du ikke ved, hvem der får hjælp. Gør en forskel i din verden uden at få anerkendelse. Smil, selvom du får surhed tilbage. Det gør også noget godt indeni dig at give af dig selv! Derfor bliver vi ved med at arbejde på at styrke troen hos dig, der følger med på webkirke.