13. »Jeg kan se, at du virkelig ved, hvad det vil sige at være trofast!«

E13


Vi møder en kvinde på frierfødder, der opsøger sin udkårne om natten og overrasker ham ved at lægge sig ind til ham. Han bliver slået over, hvor trofast hun er.
Hvorfor lægger Ruth sig ind til Boaz om natten? Og hvorfor har Boaz set en stor værdi i den her udenlandske kvinde?

Det er lidt pudsigt, at det er en udenlandsk fremmed kvinde, der vender lykken for israelitterne i historien. Indvandreren Ruth gør sig på trods af sin udenlandske oprindelse positivt bemærket blandt de lokale i Betlehem. Hun har frivilligt valgt at blive hos sin bitre svigermor Noomi, der har mistet både sin mand og sine børn. Hvordan ser vi tro på Gud gennem hendes – og Boaz’ – valg i hverdagslivet?

Emner: Valg, skæbner, udlændinge, svigermødre, arv, hvordan lykken kan vende.
Personer: Ruth, Noomi, Boaz.
Tidslinje: Ruths bog foregår i dommertiden, et par generationer før Kong David.
www.denstorefortælling.nu

Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe