Troen giver tryghed og glæde

Nana Green, vi har set dig nogle gange på Webkirke hvor du ofte fremstiller tro på Gud som noget der giver glæde og tryghed i livet. På hvilken måde har du selv oplevet at troen holder i svære tider?

Uha, ikke et helt enkelt spørgsmål, for selv oplever jeg ofte også tvivl, tristhed og bekymring i mit liv. Så det jeg taler om er også det jeg selv søger – og også har kæmpet med finde og genfinde. Jeg har dog erfaret at selv i svære situationer, f.eks. som da jeg pludseligt og alt for tidligt mistede min mand for få år siden, så har jeg kunne være i og med – ikke på trods af. I troen med min tvivl og i tvivlen med min tro. I sorgen med glæde og i glæden med sorgen. Så med Gud kan jeg være i livet som det er – og bliver helet og holdt sammen af Gud, i stedet for at blive trukket fra hinanden og gå helt i stykker. Lidt i stykker går man jo, når livets svære dele rammer en. Og i livet kan sorg og glæde, mod og tryghed, tro og tvivl også opleves modstridende eller modsatrettet. Konkret er det ved at være ærlig i mit bønsliv. At tro på at jeg er elsket nok til at tale sandt med Gud – også når jeg har lyst til at skælde ham ud, fortælle alt hvad der er svært og opleves uoverkommeligt, hvor det farver mit billede af Gud i mørke toner og så finde hjælp og styrke til at være åben for lyset og det der er foran mig. Det sker både på gåture, med en kop varm te ved morgenbordet eller i andre af hverdagens små stunder.

Du er for tiden præst i Birkebjergkirken i Næstved (Evangelisk Frikirke Danmark) og jeg har ladet mig fortælle at I har nogen til gudstjeneste der måske er den lidt atypiske kirkegænger. Kan du sige lidt om hvordan har dette påvirket jeres fællesskab?

I Birkebjergkirken vil vi gerne være åbne for Gud og mennesker – og oplever at vi åbenbart har en atmosfære, hvor f.eks. et lokalt botilbud til voksne med varigt nedsat psykisk funktionsevne og varierende grader af fysiske og psykiske handicap jævnligt benytter kirken om søndagen. Det gør også noget ved os, som er vanlige kirkegængere – at opleve deres respons på gudstjenestens musik og sang. Så har der fra længe før min tid i kirken været kunstudstillinger for kunstnere primært fra Sydsjælland – og det giver også relationer og åbne samtaler om troen og livet med kunstnere og andre, som oplever at vi ikke kun kan “lytte” til Gud i ord og sang, men også i det kreatives mangfoldige udtryk. En udtryksform der ofte langt stærkere kan sætte ord på både sorg og glæde, undren og taknemlighed – og åbner for en nysgerrig tilgang til skaberværket og Skaberen. Vi er skabt i Guds billede, så vi er også skabt af Skaberen til at skabe.

Du har arbejdet indenfor kommunikation, arbejdet med børn og unge, og arbejder nu som præst. Hvad er der vigtigt for dig i forkyndelse af troen på Gud og hvad var det som drev dig i denne retning?

Det, der ofte bliver en del af min forkyndelse, er at midt i al vores menneskelige skrøbelighed og det kaos og den smerte som også kan være en del af livet, så er Jesus med os. Han kender til det, han sidder, står og går i det med os. Min vej i retning af en tjeneste som præst, ja, det var nok i virkelighed som en Guds hvisken til mig for 10 år siden. Jeg havde taget andre uddannelser, jeg havde ikke den store selvsikkerhed omkring mine evner til at være præst, men med Guds hjælp til åben- og nysgerrighed, så er det blevet et virke – også et virke, hvor sådan en som mig kan tjene med det jeg kan. Så jeg håber, at jeg er med til at pege på Jesus. Jeg vil gerne være medarbejder på Guds arbejde i mennesker – så mennesker får en tættere relation til og nysgerrig tro på Gud. Det har jeg ret beset nok også gjort uden at have titlen og ansættelsen som præst, men tilbage i 2015 blev jeg først børne- og ungepræst i Osted, hvor jeg trak på erfaringen fra mange års frivilligt engagement i spejder- og kirkeligt børne- og ungdomsarbejde og så mine uddannelser. Og ja, i dag er jeg så præst i Næstved.

Har du lyst til at kontakte Nana, kan du sende en besked på kontakt@webkirke.dk som vi videreformidler til hende.