Mod

Kære ven.

Jeg har aldrig været ivrig efter at gribe ordet til forældremøder i mit barns skole. Nogle mennesker synes for mig at sidde helt fremme i stolen for at gøre deres mening kendt, mens andre virker  lidt mere tilbageholdende. Jeg tilhører nok den sidste gruppe og behøver ofte en tilskyndelse fra andre eller fra mit indre om, at nu er det vigtigt at sige noget. Sådan er vi alle så forskellige. Når vi åbner op for vores sårbarhed eller frygt for at blive afvist, siger vi, at vi “tager mod til os”. 
 
Der findes ikke genetisk modige og ikke-modige mennesker. Men der er forskel på, hvordan vi åbner op for sårbarheden og usikkerheden. At leve i denne tilstand er for mange en stor udfordring, som kan føre til en unødvendig tilbageholdenhed.
 
Mod omfatter også at turde være den, du er. At stå ved dit liv og dine valg. Mod kan også være at leve med nogle valg og holdninger, som ikke er lig alle andres. Den lidt voldsomme fortælling om David og Goliat fremstilles som om, at David scorede point med sit mod over for sin overmagt. Mod kan dog også overdrives og blive til dumdristighed og overmod.  
 
I Webkirke er vi optaget af mod. Mod til at stå op for det gode og for troen på Jesus i en verden, der synes styret af behovet for egen vinding og iscenesættelse. Hele formålet med Webkirke er at give dig mod til at gribe ud efter Guds bekræftelse, som siger, “du er god nok”. Derfor lægger vi mange kræfter i at tale direkte, og på en virtuel måde være sammen med dig omkring en skærm.
 
Skulle du tage mod til dig en dag og besøge et fysisk fællesskab, hvad enten det er det fællesskab, du engang forlod, eller det, du af andre grunde ikke har besøgt i mange år, så er det en måde at overvinde din sårbarhed og frygt, såfremt dit hjerte viser dig vej. På den måde er du også en David på livets rejse – og fortjener et lige så stort klap på skulderen!
 

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold