Mangfoldighed

Kære ven,

“Den modsatte side i det politiske landskab er skadedyr og skal udryddes”.

Den politiske retorik har i 2023 fået et nøk opad. Nu gælder det ikke længere at få lovgivning til at virke for et land hvor de forskellige interesser bliver tilgodeset. Det eneste der betyder noget, er at få modstanderen ned med nakken for selv at beholde magten. Mennesker beder ikke længere “magten og æren tilhører Gud”. Nu tilhører magten og æren den stærkeste retoriker på den politiske arena.

Det ville være uhøfligt at mene at sådan retorik ikke påvirker os. De holdninger og fremgangsmåder vi oplever i samfundet rundt os, bringer vi også med os ind i både familien og i troens fællesskab. Når der i Åbenbaringsbogen står at “her kræves der udholdenhed af de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus”, så kunne det måske også indbefatte at holde fast i mangfoldigheden.

Naturen vidner om en mangfoldighed der overgår de vildeste fantasier. Går du på kunstmuseum ser du en mangfoldighed af værker. Kikker du ud over en børnehave, ser du en mangfoldighed af arme og ben. At der kun skulle være to sider af en sag, reducerer vores horisont og skaber fjendebilleder.

Webkirke promoverer mangfoldigheden som en grundværdi. Dette strækker sig også til det fællesskab, vi har. Vores søgen efter sandhed, fremholdes det ofte at sandhed er entydig. Derimod er søgen efter denne sandhed flertydig. Vi er alle mennesker på vej i livet, hvor vi gør vore egne valg og tænker forskellige tanker. Guds væsen synes at understøtte mangfoldigheden såfremt vi ser Gud som skaber af universet og det frie valg. At der kun skulle være to sider af en sag, det gode og onde, kom måske ind i verden ad en sidedør. 

Tænk lige over at du er en del af Guds mangfoldighed næste gang du opildnes af iver over at din mening, din forståelse, dine principper og din holdning er den eneste rigtige.

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold