Webkirkes Musikere

Du har måske lagt mærke til variationen i den musik, som præsenteres i Webkirke? Musikindslag spænder lige fra forskellige udvalgte YouTube sange fra hele verden – specielt i Aftenkirke – til egen produktion af liveindspilninger.

Over tid har rigtigt mange mennesker været involveret i at udøve sang og musik til brug for Webkirkes seere, hvilket slet ikke altid er en nem opgave! Sang og musik kan variere i stilart og udøvere. Ligegyldigt om du oplever sang og musik i Webkirke som gammeldags, moderne, uegnet, opløftende eller dårlig indspillet, så ligger der altid et større arbejde bag for at arrangere og optage.

Det kan være meget svært at få logistikken til at gå op, når udøvere skal finde en dag at mødes, og når man så endelig er samlet, kan man ydermere være plaget af forskellige tekniske udfordringer. Måske driller udstyret til optagelsen, eller måske er akustikken ikke velegnet i det lokale, der er valgt. Når man tænker på, at alle sangere og musikere optager i deres fritid og normalt uden betaling, så er det fantastisk, at det overhovedet lykkes at få musik indspillet og videreformidlet til dig via Webkirke!

Vore seere efterlyser hele tiden musik af egenproduktion, – et ønske vi meget gerne vil imødekomme. Efter nogle år med optagelser, der har trukket veksler på mange af de samme kræfter, vil det være godt at skabe fornyelse i såvel repertoire som udøvere, og her kan det være, du kan hjælpe? Måske kender du nogen, der synger godt, spiller et instrument eller på anden måde kan formidle via sang og musik. Vi vil meget gerne i kontakt med flere, der ønsker at optage musikindslag til Webkirke!

En del har opfordret til, at vi stiller tidligere optaget materiale til rådighed på web, – noget vi reelt allerede gør. På Webkirkes YouTube kanal, kan du finde en playliste med en lang række produktioner fra tidligere år. Klik selv ind og se med!

Vi har fundet 2 to eksempler til dig. Klik på linket for at afspille disse to fra YouTube!

Det ene er en solo af Benjamin Lundqvist “Bridge over troubled water”, og det andet er en lokal kirkes musikgruppe på Bornholm der spiller for mange en kær sang, “Där rosor aldrig dör”