Renhed

Kære ven.

Min mor var syg. Ikke syg som var det influenza, men med en psykisk brist, der gjorde hende afhængig af at opnå en følelse af renhed. Dermed blev det svært at røre ved ting, og latex handsker blev ofte den daglige redning. Hun var jo hverken mere eller mindre ren end alle os andre, men i hele min barndom var mors opfattelse af renhed meget forstyrret. Der er dog mange andre, der kæmper med lignende opfattelser.

Mange mennesker kæmper en daglig kamp med deres selvbillede eller søgen efter en renhed, som ikke har noget at gøre med normal hygiejne. Et liv med tvangstanker og selvpålagte restriktioner ødelægger livskvaliteten for mange mennesker. De er ofte en del af den usynlige gruppe. Dem, vi til daglig omgås, men ikke rigtig kender.

Tanken om renhed koblet til religion kan være farlig. Ikke kun for mig selv, men også for dem, jeg omgås.

Bibelen fortæller jo, at Jesus var “ren”. Uden synd. Og hele Israels historie var en søgen efter Guds renhed. En renhed, der aldrig kunne opnås. Det fantastiske med troens budskab er, at denne renhed ikke er vores egen, men en gave fra Gud. I overført betydning står vi som rene overfor Gud på grund af det, Jesus levede og døde for.

Problemet opstår bare, når andres søgen efter åndelig renhed eller egen opfattelse af renhed bliver en reklamesøjle for ens selvvalgte principper. Det kan være meget ubehageligt at være i samme værelse som de åndeligt rene. Noget, vi også finder mange eksempler på i Jesu omgang med mennesker, men som vi på finurlig vis er hurtige til at afskrive for os selv. 

I Webkirke er vi optaget af renhed. Ikke vores egen, men Jesu renhed. Uanset hvem du er, hvor du er, eller hvad du har lavet i livet, så er vi alle i samme båd. Vi er dybt beskidte mennesker. Selv den mest pietistiske troende. Men vi deler håbet om barmhjertighed. Håbet om frihed. Håbet om frelse. Mens vi rækker hinanden hænder – uden latex handsker, kan vi sammen løfte hinanden op.

Kærlig hilsen
Jan-Gunnar Wold