“Det kan være rigtig svært at tilfredsstille alles musiksmag”, siger Simon Falk, der har ansvaret for al research til musikindslagene i Aftenkirke.
“Som en del af min opgave skal jeg sørge for, at stilen i musikken er varieret, så der er lidt for enhver smag. Her kan det være en udfordring at finde musik af mere frisk karakter, uden at det bliver så voldsomt, at mange seere står af. Og som et ekstra lag til udfordringen skal sangene også gerne passe ind i dagens tema”, siger Simon, som vi fangede til et arrangement i sommer.
– Simon, du har i lang tid været involveret i at finde musik til Aftenkirke, og samtidig har vi set dig som udøvende musiker ved Webkirkes gudstjenester. Hvornår begyndte din interesse for det musikalske?
Min interesse for musik har været der, lige fra jeg var helt lille. Jeg elskede at lytte til musik og opbyggede en stor fascination for violin. Inden jeg lærte at spille på den, fik jeg dog at vide af min mor, at jeg lige skulle lære at spille klaver først. Da jeg kunne spille lidt på klaveret, begyndte jeg at spille violin som 11-årig. Senere har jeg også lært at spille orgel og får fortsat undervisning i det. Selvom musikken ikke er min primære beskæftigelse, så har jeg dog både et kirkekorsanger job og et job som kordirigent. Hvis nogen spekulerer over, hvad min primære beskæftigelse er, så arbejder jeg som maskiningeniør i et konsulentfirma.
– Da du selv er klassisk musiker, finder du det så ikke udfordrende at vælge musik, der falder uden for din egen smag?
Jo, det er en udfordring. Nu er min smag nok en anelse bredere end den stil, jeg selv spiller, men jeg finder det ofte rigtig svært at vurdere, hvor jeg skal lægge grænsen for, hvor rytmisk musikken bliver. Flere gange er jeg vist endt med at vælge sange, som havde et meget moderne udtryk men stadig var til den rolige side. I de sangvalg fornemmer jeg af og til, at jeg nok ikke favnede så bredt, som jeg troede, da dem, der foretrækker rolig musik, ofte ikke kunne lide sangene alligevel, og dem, der holder mere af musik med gang i, måske nogle gange syntes, de fortsat var lidt kedelige i udtrykket. Til tider er det mig en gåde, hvad årsagen er til, at en bestemt person synes om musikken eller ej. Men jeg har set på det som en spændende udfordring.
Da Webkirkes gudstjenester om lørdagen har en mere klassisk stil, bliver der fokuseret ekstra på at favne bredere i Aftenkirke programmet om fredagen og få det til at tale lidt mere til yngre mennesker. Som det er nu, er jeg dog ikke alene om at finde musik, da det i øjeblikket primært er den person, der finder emnerne til programmet, der også finder forslag til sange egnet til emnet. Det gør min opgave meget lettere, da jeg ikke skal overveje, hvilke sange der passer til emnet. Jeg skal bare fokusere på at tjekke op på, om videoen må bruges. Det gør dog også, at jeg ind i mellem sluger nogle kameler og sætter sange på, som ikke lige er mig.
– Du siger, at du skal tjekke op på, om en sang må bruges. Hvad vil det sige?
Ja, musikken, vi bruger, er videoer på YouTube, som kunstnere eller andre har lagt ud. Her skal vi så tjekke op på, hvilken copyright hver enkelt video har. Copyrighten kan være ret kompleks, men vi forsøger at undgå at komme i karambolage med kunstneren ved at anvende videoer, som vedkommende ikke ønsker, at andre skal udsende og derfor har spærret for brugen af. Bryder man denne copyright, spærrer YouTube for videoen. Mange af de fine kunstnere har denne copyright på deres videoer, så det kan være svært at finde de ønskede sange i god kvalitet. Når en sang ikke kan bruges, forsøger jeg at finde den næstbedste udgave af enten den eller en anden sang, der emnemæssigt ligger så tæt op af som muligt. Nogle gange ender det med, at jeg må opgive at finde noget, der passer til emnet.
– Det lyder tidskrævende, hvordan finder du ud af, om du kan bruge videoen?
Ja, det er somme tider meget tidskrævende. Først downloader jeg videoerne, og så uploader jeg hver eneste video til YouTube, hvor den kører en scanning af videoen og derpå fortæller mig, hvilken copyright der evt. er på videoen. Nogle gange tror man, at man næsten er i mål for så at finde ud af, at der er lang vej endnu. Men det er så dejligt, når det lykkes at få musikken til at gå op i en højere enhed med resten af programmet, og man efterfølgende hører, at det har talt til seernes hjerter.